“familiar walls” af Emily Beresford. Fra 03.okt-13.nov 2020

Fotograf Emily Beresford undersøger i ”familiar walls” hjemmet som savn og som et sted der genererer ny kraft og nyt liv.
Hjemlige objekter, sårbarhed og nye corona-ritualer er vigtige elementer i ”familiar walls”, hvor Emily Beresford kredser om savn, erindringer og realtid i forbindelse med begrebet hjem. 

Emily Beresford beskriver hendes fokus således:
”Jeg er forelsket i ideen om hjemmet. Hvad skaber et hjem? Nu jeg har to, et med min familie og et andet med Torbjørn. Jeg tænker over, hvordan mine forældre skabte et så omfavnende, jeg ønsker at skabe den samme følelse. Er det når han kysser mig farvel, og igen når han kommer hjem om eftermiddagen? Er det, når vi sidder ved middagen, jeg har lavet? Traditionerne vi skaber sammen? Eller er det ønsket om at være der mere end noget andet sted? Det er så svært, når man er splittet mellem de to. 
Her har jeg skabt min drømmeverden, ting fra Connecticut, min mormor og morfars hus i Aalborg og vores i Aarhus. Under pandemien, har hjemmet fået en meget større betydning, og det vi har skabt sammen er så vidunderligt. Uden at kunne besøge min familie i USA er hjemme blevet et følsomt emne. Jeg græder, når jeg tænker på min hjemkomst, eller når jeg forestiller mig dem i min stue omkring vores bord, at kunne lave mad til dem. Hverdagen med dem virker som en drøm, jeg er desperat for at gøre virkelig igen. 

Lige nu er jeg Hjemme igen, med dig.”

English version
“I have a romance with the idea of home. What makes a home? Now that I have two, one with my family, and another with Torbjørn, I wonder how my parents made ours so enveloping, because I want that same feeling. Is it when he kisses me goodbye in the morning and again when he comes back in the afternoon? Is it the meals I cook and serve us? The traditions that we create together? Or is it longing to be there, rather than anywhere else? Which can be so hard when you are split between two.

Here, I’ve created this dream world, things from Connecticut, my mormor and morfar’s house in Aalborg, (a place I also feared going for a time), and ours in Aarhus. During the pandemic, home has only become more important, and the one we’ve made together is precious. Without the possibility of visiting my family in the US, home is a more sensitive topic. I cry when I think about my reunion with my family, or when I think of them coming into my home again, and sitting around our table here, making food for them. Doing what we used to do feels like a dream, and a dream I desperately want to be real again. 
Now, I am home again, with you”. 
Emily Beresford.

I forbindelse med de fem fotografier på vægen i Hjemme igens køkken
Emily Beresford beskriver udgangspunktet for fotografierne på denne måde:
Disse fotografier var skabt sammen med mine forældre ved brug af FaceTime. I weekenden taler vi i timevis sammen, fejrer fødselsdage, det er sådan jeg ser deres ansigter nu hvor jeg ikke kan være sammen med dem. Vi lavede disse abstraktioner af deres vinduer i Connecticut”. 
English“These photographs were made together with my parents using FaceTime. We spend hours and hours talking and not talking during the weekends, we celebrate birthdays, this is how I see their faces when I can’t be with them. We made these abstractions of their windows in Connecticut, made into stained glass and warped landscapes”. 
Emily Beresford.

Bestil en kaffetår
I Hjemme igen væver samtidskunst og hverdags køkkenliv sig sammen i et privat hjem.
Det er muligt at bestille en kaffesnak og et kig på Emilys værker i køkkenet, hold dig endelig ikke tilbage, send en mail til beboer og idekvinde bag Hjemme igen Anne Dyhr (a@anne.dk).